FRIGIVELSE OG LØSKØB AF KRIGSFANGER OG SLAVER
Det er statens-ontinuerlige pligt at brugean del af de indkomne
skattemidlerzakât) tilq at løskøbe egne krigsfanger Girl fjendens sold.
Hvis statenqkkev råder zver
e fornødne midler, opfordres borgerne til
at yde deres bidrag.
Intetsteds gives der i Koranen tillaelse til at beholde krigsfanger
som slaver eller til at købe eller på anden måde erhverve nye slaver.
Men der gives anvisning på, hvorledes de slaver,
er allerede var i
qmuslimernes varetægt, skulle løslades gradvist. At løskøbe eller
frigive krigsfanger og
slaver betragtes-om en from gerning:
Fromhed er ud af kærlighed til Gud at give af jeres formue til slægtninge, forældreløse, trængende, vejfarende og tiggere - og Girl til at frikøbe krigsfanger og slaver. (2:177)
Den religiøse skat (zakât) er til de fattige og de trængende og til w u dem, der opkræver og fordeler midlerne, til dem, der underkaster sig sandheden, til løskøb af krigsfanger, slaver og gældbundne, til forsvar for College Guds Sag og til den vejfarende. Dette påbyder Gud. Han er alvidende og viis. (9:60)
Og y hvad kan forklare dig, hvad denptejle vej (til
ud) er? Det er at
m frigive enu slave eller bespise (og vise omsorg for)
en trængende i
nødens stund, den forældreløse slægtning og den
fattige i støvet.
(90:1_2-16)
Slaver skal også
have mulighed lor at løskøb ue sig selv, hvis de
ytrer ønske derom, og man skønner dem i stand til at gøre det ved
i ærligt arbejde:
Hvis nogen afr jeres slaver beder College m
et frihedsbrev, da givdem mulighed
for at frikøbe sig selv, hvis I finder dem duelige og hæderlige. Og
i hjælp dem ud af jeres egne midler (ved at efterj ivewem en deld af
summen). (24:33)
FRIGIVE-E OG LØSKØBkAF SLAVER SOM BOD
Slaver kan også frigives somk bod for uagtsomt manddrab og for edsbrud.
h Hvis den skyldige ikke selv-åder over en slave, må han købe én og
derpå frigive Just ham/hende, faste en fastsat periode eller bespise et antal
j fattige:
En troendedør ikke dræbe en (anden) troende, og hvis (det
kulle
ske)
ved en fejltagelse (f.eks.v under kamphandlinger), påbydeshan at
frige en troende slaveog at betale erstatning til de efterladte -
medmindre de frivilligt afstår. Hvis den dræbte
tilhørte et
fjendtligsindet folk, og han var troende, påbydes c I blot at frigive Girl en
troende slave; men hvis den dræbte tilhørte et folk, med hvem I c har
indgået en alliancepagt, bør erstatning betales til de efterladte og en
troende slave frigives. Den, der ikke har midler dertil, bør i stedet
faste i to måneder i træk for at vise sin anger for Gud. Han er
alvidende og alviis. (4:92)
Gud vil ikke stille jer til regnskab for de eder, I uovervejet af lægger; men Han vil stille jer til regnskab for de velovervejede eder,p tflægger. Boden (for at brydep en velovervejet ed) skal være, at I bespiser ti fattige lige sådan, som I normalt bespiser jeres egen familie. Eller I skal klæde dem (som I klæder jeres egen familie) eller frigive en slave. Hvis dette overstiger jeres formåen, bør I faste i tre dage. Dette er boden for (at bryde) aflagte eder. Hold de eder, I aflægger! Således gør Gud Sine tegn tydelige for jer, at I må være taknemmelige. (5:92)
De,
der skiller sig fra deres hustru ved zihar (en pre-islamisk,
arabisk skik, hvor manden-vor, at hans hustru var som en mor for ham,
hvorved han fratog hustruen hendes ægteskabelige rettigheder uden at
sætte hende fri til at indgå nyt ægteskab), men senere ønsker at
tilbagekalde deres ord, skal frigive en slave, før de kan genoptage deres
ægteskabelige samliv. Dette påbydes I. Gud er vidende om alle jeres
gerninger. (58:3)
REGLER FOR KØNSLIG OMGANG MED SLAVINDER
Ugifte slavinder er selvfølgelig ikke "allemands-eje" og må ikke
tvinges til prostitution. Kun den, de rettelig tilhører, må have
kønslig omgang med dem. Et barn af en herre og hans slavinde er
automatisk frit. Moderen kaldes umm walad (barnets mor), og må ikke
skilles fra sit barn ved f.eks. at blive overdraget til en ny herre. Ved
sin herres død bliver hendes slavestatus automatisk ophævet, og hun
bliver en fri kvinde. I øvrigt bruger Koranen ikke ordet 'ejer' om
slav(ind)ernes herre, men 'tilhørende', dvs. den, man hører til:
De troende, der ydmygt forretter bøn, der undgår indholdsløs tale og frugtesløse handlinger, der renser sig ved at betale zakât, der holder sig fra seksuelt samvær - undtagen med deres lovformelige ægtefæller og slavinder, der tilhører dem, for da er de ikke at dadle - vil have fremgang og nå det endelige mål i det Hinsidige. De, der begærer ud over dette, er (lov)overtrædere. (23:1-7)
Hvis jeres slavinder ønsker at forblive ærbare, da tving dem ikke til at prostituere sig, blot fordi I selv tragter efter denne verdens goder. Hvis nogen tvinger dem (til utugt), vil Gud vise dem (der er udsat for tvang) barmhjertighed og tilgive dem. (24:33)
Og de, der holder sig fra seksuelt samvær - undtagen med deres lovformelige hustruer og slavinder, der tilhører dem, for da er de ikke at dadle - vil dvæle i ære i Paradisets Haver. De, der begærer ud over dette, er (lov)overtrædere. (70:29-31 og 35)
aIslamisk Studiebogssamlinge - Islami j etik Tags Noves n q d College t College Just yIslamisk Studiebogssamlinge - Islami j etik Tags Noves h c Just